13.1.05

Design for all

Har du prøvet at stå foran en billetautomat med en kø af utålmodige mennesker bag dig? Så har du en idé om hvordan ældre mennesker – der ikke lige har styr på det smarte ”screen-touch” - føler sig. Men det er de ikke altså ikke alene om!
Der er ikke nødvendigvis dårligt design, men der er et misforhold mellem måden vi designer displays, emballage, etc. samt behovet og funktionsevnen hos den ældre forbruger - og mange andre. Supermarkedernes hylder bliver højere og højere – så høje at hverken kunder eller personale kan nå dem. Skilte i det offentlige rum – eks.vis. den nye Metro – er placeret hvor man ikke kan se dem, og dermed ryger ideen med at styre strømmen af passagerer mest effektivt.
Posted by Hello
For at skabe adgang til det potentielle marked af ældre, må vi give dem gode og positive grunde at bruge deres penge. Vi må tilbyde omgivelser hvor de føler sig velkomne, samt produkter og ydelser de føler sig komfortable med – som understøtter deres kompetencer og uafhængighed. Gennemtænkt, inklusive design kan i de fleste tilfælde skabe produkter, ydelser, omgivelser som fungerer bedre for mennesker i alle aldre og færdigheder - og dermed en bredere appeal og indtjening.
Der findes ingen genvej til at gøre forretning med de ældre. Det drejer sig om at forstå dem, deres livssituation samt at møde deres behov og ønsker.
Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk