9.8.05

Skal vi kalde det aldersdiskriminering?

Gennem tiderne har det været en almindelig antagelse at dagblade og reklamebureauerne har ”fingeren på pulsen” – såvel hvad angår de globale nyheder som trends i samfundet.


I lande vi kan sammenligne os med er ”den nye generation af ældre” ikke blot nyhedsstof jævnligt – men pressen forholder sig også til emnet. Bl.a. gennem at fortælle om de værdier og erfaringer en aldrende befolkning kan bidrage med til velfærdssamfundet. Og reklamebureauerne er gået så langt, at de erkender, at volumen samt købekraften eksisterer i den anden ende af aldersskalaen.

Hvilket så igen har fået flere og flere virksomheder til – også – at produktudvikle og kommunikere til ”den nye generation af ældre”.
Når det gælder Danmark må vi dog erkende, at man endnu ikke har opdaget ændringerne i demografien samt de ”nye ældres” ændrede behov og krav.

INSPIRUM har fremsendt adskillige debatoplæg til dagblade samt tilbudt formidling af viden omkring de oplagte muligheder der er ved at sætte fokus de ældres styrke.

Vi har forsket og arbejdet med desk research gennem seks år, og indesidder med cases samt viden fra adskillige succeshistorier – indenfor de brancher som er relevante for 50+ (og det gælder stort set alle).

Men medier, reklamebureauer og virksomheder vil tilsyneladende ikke erkende at demografien og værdierne i det danske samfund har ændret sig.

I England, Australien, USA og Canada kunne man for fem år siden iagttage samme mønster – her erkendte man at der var tale om aldersdiskriminering - men det har ændret sig dramatisk. Nu vælger virksomheder at tænke i udvikling i stedet for afvikling af ældre medarbejdere, bureauer ansætter ældre kreative til at kommunikere med målgruppen og virksomheder tør udvikle produkter rettet mod de ældre. Selv det offentlige er bevidste om at ”den nye generation af ældre” vil stille nye krav!

Måske kommer det også til Danmark en dag!

Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk