25.2.08

Golf på retur!

Ifølge denne artikel i The New York Times er antallet af 50Plus, der spiller golf faldet dramatisk. Det har hidtil været en almindelig antagelse, at personer der går på pension spiller golf, og derfor er der blevet etableret et stort antal golfbaner.

Men nu har de "nye ældre" ændret opfattelse af dét at forlade arbejdsmarkedet - de vil større udfordringer: adventure, uddannelsesrejser eller starte egen virksomhed.

Det er altså ikke længere spørgsmål om at udskifte stokken med golfkøllen - snarere med rygsæk, bøger og regnestok.

Hvis denne tendens rammer Danmark - og det gør den sandsynligvis - betyder det også, at den stereotypr opfattelse af dét at blive ældre er ved at ændre sig. Endelig!

Chris Evers