23.8.05

En konference om 50+

Der har gennem flere år været afholdt konferencer omkring 50+. I USA, Australien, Japan og England. Jeg har flere gange deltaget på "Older Richer Wiser" i London, og her blevet stærkt inspireret af cases fra virksomheder, der med succes har udviklet produkter og kommunikation overfor det voksne marked. Nu er "Older Richer Wiser" blevet afløst af "Swinging 60s & Baby Boomers Conference" den 3. - 4. november i London.

Konferencens 1. dag handler om segmentering og 2. dagen om medieforbrug. Begge dage burde have stor interesse for danske virksomheder - ikke mindst da en række store internationale virksomheder præsenterer hvordan de har udviklet produkter og kommunikation rettet mod 50+.

9.8.05

Skal vi kalde det aldersdiskriminering?

Gennem tiderne har det været en almindelig antagelse at dagblade og reklamebureauerne har ”fingeren på pulsen” – såvel hvad angår de globale nyheder som trends i samfundet.


I lande vi kan sammenligne os med er ”den nye generation af ældre” ikke blot nyhedsstof jævnligt – men pressen forholder sig også til emnet. Bl.a. gennem at fortælle om de værdier og erfaringer en aldrende befolkning kan bidrage med til velfærdssamfundet. Og reklamebureauerne er gået så langt, at de erkender, at volumen samt købekraften eksisterer i den anden ende af aldersskalaen.

Hvilket så igen har fået flere og flere virksomheder til – også – at produktudvikle og kommunikere til ”den nye generation af ældre”.
Når det gælder Danmark må vi dog erkende, at man endnu ikke har opdaget ændringerne i demografien samt de ”nye ældres” ændrede behov og krav.

INSPIRUM har fremsendt adskillige debatoplæg til dagblade samt tilbudt formidling af viden omkring de oplagte muligheder der er ved at sætte fokus de ældres styrke.

Vi har forsket og arbejdet med desk research gennem seks år, og indesidder med cases samt viden fra adskillige succeshistorier – indenfor de brancher som er relevante for 50+ (og det gælder stort set alle).

Men medier, reklamebureauer og virksomheder vil tilsyneladende ikke erkende at demografien og værdierne i det danske samfund har ændret sig.

I England, Australien, USA og Canada kunne man for fem år siden iagttage samme mønster – her erkendte man at der var tale om aldersdiskriminering - men det har ændret sig dramatisk. Nu vælger virksomheder at tænke i udvikling i stedet for afvikling af ældre medarbejdere, bureauer ansætter ældre kreative til at kommunikere med målgruppen og virksomheder tør udvikle produkter rettet mod de ældre. Selv det offentlige er bevidste om at ”den nye generation af ældre” vil stille nye krav!

Måske kommer det også til Danmark en dag!

Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk

2.8.05

Forstår det offentlige at kommunikere til 50+ ?

Der er ikke udfærdiget danske undersøgelser om hvorvidt ældre borgere finder kommunikationen fra det offentlige i overensstemmelse med deres behov og krav. Vi ved heller ikke hvor mange danske kommuner, der specifikt tænker "de nye generationer af ældre" ind i deres kommunikationstrategi. Vender vi blikket mod England viser det sig at kun 27% af "kommunerne" har en strategi mhb. på service og kommunikation overfor denne målgruppe. Læs mere her... "Shock of the old: is local government communications failing the over 50s?"



info@inspirum.dk
Co-founder Chris Evers