Lever til de dør

Med den nye generation af ældre er billedet af voksenlivet og ikke mindst alderdommen ved at ændre sig dramatisk. Længere levetid vil erstatte den ”lineære” livsproces – vokse op, gå i skole, arbejde hårdt, etablere familie og dø – med en livscirkel. Vi vil cirkle ind og ud af mange forskellige karrierer, afbrudt af perioder med selvrealisering, sabbat, etc.
De voksne er mere fremtidsorienterede end nogen andre generationer, og de har ikke tænkt sig at tilbringe resten af livet med at fodre duer i parken eller flette peddigrør. De har masser af forestillinger om deres fremtid.

De drømmer om at holde sig friske, fortsætte ”det gode liv”, tage fat på alle de muligheder som voksenlivet og pensionisttilværelsen tilbyder. De ser op til personer – der er ældre end dem – som takler at blive ældre uden at miste livsgnisten. De ser op til mennesker der repræsenterer vitalitet, håb, glæde og lysten til livet.
De drømmer om at få tid til selvrealisering – nu skal de gøre det de ikke havde tid til eller mulighed for tidligere. De drømmer om frihed, og for mange repræsenterer voksen- og pensionisttilværelsen en ny ungdomstid – med frihed, uafhængighed og et væld af muligheder. De søger spænding, eventyr, kundskaber og oplevelser. De drømmer om at lære mere, om at udvikle sig som mennesker og leve et aktivt og indholdsrigt liv. De drømmer om at rejse, lære sprog, spille instrumenter, spille golf, lære edb, etc.
For mange vil den anden halvdel af livet give anledning til at ændre kurs. Der vil være tid og resurser til at lægge tidligere fejltagelser bag sig og bygge videre på succeser, måske ændre karriere, tage et sabbatår eller vende tilbage til skolebænken. Med en ny opfattelse af sig selv som gammel og et bedre helbred vil det være muligt at tage en mere aktiv rolle ift. børn og børnebørn.
Hvorfor skulle det være anderledes med voksenlivet og alderdommen end med andre livsafsnit? Man kan gå i gang, eller man kan give op. Det sidste behøver man ikke engang være gammel for at gøre. Der findes masser af mennesker som lever et ensomt, ulykkeligt og tanketomt liv før de er fyldt 30. Mennesker der har levet et aktivt liv og som hele livet har været vant til at lære nyt, vil fortsætte med det. Mange fortsætter med at anvende kalender og timeplaner – til rejseplaner, kurser, møder, etc. Godt helbred og god økonomi giver den frihed de søger for at leve ”det gode liv”.
Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk

Hvordan gør man?

INSPIRUM er i færd med at interviewe en række marketingansvarlige i større danske virksomheder. Et gennemgående træk er, at de fleste (85%) er meget opmærksomme på udviklingen i ældrepopulationen. De mener der er behov for at tilpasse deres produkter/services i forhold til den ændrede kundeprofil, samt at der skal skabes nye tiltag med hensyn til kommunikation og reklame. Tiltag der kan tiltrække såvel yngre som ældre målgrupper!
Men kun få (18%) har taget initiativ til at gøre noget ved det. De erkender at de ikke har tilstrækkelig indsigt i de ældre målgrupper. Der eksisterer ikke konkrete planer for hvordan virksomhederne vil tilrette eksisterende produkter eller udvikle nye i forhold til kundernes ændrede livssituation. Og de er i tvivl om hvordan de mest effektivt kan kommunikere med 50+.
Fælles for de marketingansvarlige er med andre ord: De vil gerne, men de savner værktøjerne!
INSPIRUM vil udgive en endelig rapport omkring analysen - inklusive inspiration til løsninger - når samtlige 100 interview er gennemført.
Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk

Design for all

Har du prøvet at stå foran en billetautomat med en kø af utålmodige mennesker bag dig? Så har du en idé om hvordan ældre mennesker – der ikke lige har styr på det smarte ”screen-touch” - føler sig. Men det er de ikke altså ikke alene om!
Der er ikke nødvendigvis dårligt design, men der er et misforhold mellem måden vi designer displays, emballage, etc. samt behovet og funktionsevnen hos den ældre forbruger - og mange andre. Supermarkedernes hylder bliver højere og højere – så høje at hverken kunder eller personale kan nå dem. Skilte i det offentlige rum – eks.vis. den nye Metro – er placeret hvor man ikke kan se dem, og dermed ryger ideen med at styre strømmen af passagerer mest effektivt.

For at skabe adgang til det potentielle marked af ældre, må vi give dem gode og positive grunde at bruge deres penge. Vi må tilbyde omgivelser hvor de føler sig velkomne, samt produkter og ydelser de føler sig komfortable med – som understøtter deres kompetencer og uafhængighed. Gennemtænkt, inklusive design kan i de fleste tilfælde skabe produkter, ydelser, omgivelser som fungerer bedre for mennesker i alle aldre og færdigheder - og dermed en bredere appeal og indtjening.
Der findes ingen genvej til at gøre forretning med de ældre. Det drejer sig om at forstå dem, deres livssituation samt at møde deres behov og ønsker.
Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk

Væksten i ældrebefolkningen - byrde eller styrke?

Andelen af befolkningen over 50 år vil stige kraftigt de kommende tre årtier som følge af de store fødselsårgange i midten af det 20. århundrede, de lave fødselstal i de seneste årtier og befolkningens generelt forbedrede helbredstilstand. ”De store årgange” vil adskille sig dramatisk fra tidligere generationer af ældre. ”De store årgange” er karakteriseret ved længere levetid, de fleste er stærke og funktionsduelige – både fysisk, psykisk og socialt – de har en relativ høj levestandard, og de ønsker at bibeholde den for at kunne udleve drømmene. De føler sig unge og deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er alt andet end en tilbagetrækning fra livet. De er vant til at få deres vilje, de hører til blandt de bedst uddannede i deres generation i Europa, og de har en høj livsappetit. De søger oplevelser, nye udfordringer og viden. Og de vil gerne fortsætte med at arbejde (eks.vis. frivilligt) – hvis det giver mening for dem.
Men myten om de svage ældre har bidt sig fast. Scenariet om et truet velfærdssamfund bygger desværre på de fordomme og konventioner, der har skabt en stereotyp og fastlåst holdning til ældre. Samfundet har udviklet den kollektive opfattelse at alle over 60 år er gamle og svage. Myterne afspejles i forenklede forestillinger om ældre menneskers interesser og ydeevne – dvs. negative stereotyper. Den selvforstærkende mytedannelse er en alvorlig trussel for det danske velfærdssamfund. De ældre er nemlig ikke en byrde – med mindre politikere, de ældre selv og det omgivende samfund gør dem til det.
”De store årgange” er tværtimod en betydelig del af løsningen på de økonomiske udfordringer, som Danmark – såvel som andre europæiske lande – står overfor.
Derfor er der et akut behov for nye tankesæt omkring dét at være ældre i nutidens og fremtidens samfundsliv. Ældre i dag er ikke som ”de ældre” var i går. De besidder kompetencer og værdier, der ligger langt tættere på de yngre end på deres forgængere. Det taler for at hele livsfasen – ældretilværelsen – skal defineres på ny. Da denne gruppe var unge i 60érne, redefinerede de fuldstændig forestillingen om hvad det vil sige at være ung. Nu vil den samme generation redefinere hvad det vil sige at være ældre.
Det offentlige skal altså indstille sig på, at ældreområdet ikke mere kun er en diskussion om omsorg og pleje. Det drejer sig også om at skabe løsninger der giver mulighed for, at de aktive kan forblive aktive – så længe som muligt. Ikke mindst gælder det om bestemme hvordan samfundet kan anvende de ældre – deres kompetencer og livsappetit - som et væsentligt grundlag for væksten i velfærdssamfundet.
INSPIRUM har udviklet et foredrag, hvis formål er at skabe en ny forståelse for ”det at blive ældre” i Danmark. Vi vil også fremstille idéer, der kan inspirere offentlige beslutningstagere til løsningsmodeller. Løsningsmodeller der skal bidrage til at udnytte potentialet i den voksende ældrebefolkning, og dermed skabe en ny fortælling hvor de ældre ikke betragtes som en byrde – men som en styrke!
Co-founder Chris Evers - info@inspirum.dk